Procedure for adgang til borgernes journal ved nedbrud af Nexus
Arbejdsgang ved akut nedbrud af Nexus og manglende adgang
Hvis det ved vagtens begyndelse konstateres, at der er nedbrud i Nexus, tilgås følgende af koordinatorer og ledere:
- OneDrive/Microsoft Teams
- KMD Nexus Nødberedskab
- General
- KMD Nexus Filer
- Vælg seneste dato
- Vælg kørelister i aktuelle gruppe
Borgerens medicinliste tilgås via FMK-online.
- Print medgives den enkelte medarbejder på ruten, og disse destrueres på forsvarlig vis, når medarbejderen igen returnerer til arbejdspladsen, og eventuelle skriftlige notater er journalført.
- På ruten må print ikke ligge frit fremme i eksempelvis tjenestebiler men skal opbevares i medarbejderens taske.
Manglende adgang i borgers hjem/på ruten:
- Medarbejderen kontakter leder eller koordinator telefonisk, der ved at følge ovenstående nødproceduren kan tilgå relevant journal og mundtligt informere medarbejderen om de data, der er nødvendige for at udføre ordineret/visiteret sygepleje, pleje og behandling.
- Medarbejderen må notere skriftligt i nødvendigt omfang, og disse noter skal undervejs på ruten opbevares forsvarligt samt destrueres på forsvarlig vis, når medarbejderen returnerer fra ruten.
Hvis en medarbejder ikke kan tilgå Nexus fra arbejdsenhed, og borgerens journal derfor ikke kan tilgås, må medarbejderen ikke gå i gang med planlagte opgaver, før ovenstående arbejdsgang er iværksat.
Formål:
Formålet med denne procedure er at beskrive arbejdsgangen ved nedbrud af Nexus og derved manglende adgang til journalerne.
Formålet med denne procedure er derved at sikre, at borgernes patientsikkerhed til hver en tid sikres, idet den enkelte medarbejder samt leder/teamleder og koordinatorer altid ved, hvordan denne kan tilgå borgerens journal ved nedbrud og derved også kan udføre en opdateret og korrekt ordineret/visiteret sygepleje, pleje og behandling samt dokumentation.
Borgergruppe/ Borgerforløb/ Anden målgruppe:
Medarbejdere i Ringsted Kommunes Hjemmepleje, der udfører eller koordinerer samt dokumenterer ordineret/visiteret sygepleje, pleje og behandling.
Ansvar og kompetencekrav:
Styregruppen:
Styregruppen for drift i Nexus i Ringsted Kommune har ansvar for at:
- Der er udarbejdet overordnet nødprocedure for tilgang til patientjournaler i tilfælde af nedbrud af Nexus.
- At disse er præsenteret for leder/teamleder og koordinatorer, samt at disse er informeret om organisatorisk placering for tilgang.
- Opdatere nødprocedure så den er i overensstemmelse med gældende lovgivning og kra
Ledelsen:
Ledelsen har ansvar for at:
- Følge gældende overordnede nødprocedure i tilfælde af nedbrud af Nexus.
- At der er udarbejdet nødprocedure for arbejdsgange i tilfælde af nedbrud af Nexus.
- Sikre at alle relevante medarbejdere er introduceret til disse arbejdsgange.
Koordinatorer:
Koordinatorer har ansvar for at:
- Følge gældende overordnede nødprocedure i tilfælde af nedbrud af Nexus.
- Kende til og følge arbejdsgange i tilfælde af nedbrud af Nexus
Medarbejder:
Den enkelte medarbejder har ansvar for at:
- Følge arbejdsgangene i tilfælde af nedbrud af Nexus.
- Sige fra hvis ordineret/visiteret sygepleje, pleje og behandling ikke kan udføres patientsikkert.
Dokumentation og kvalitetsovervågning:
Dokumentation foretaget skriftligt i tilfælde af nedbrud af Nexus, skrives ind i Nexus, så snart dette igen er muligt, og håndskrevne noter destrueres på forsvarlig vis.
Det er overordnet kvalitetssygeplejerskerens i Ringsted Kommune Hjemmeplejes ansvar at gennemføre en kontinuerlig audit i Nexus på tværs af hjemmeplejen og ud fra denne at skabe et relevant læringsmiljø med henblik på at sikre netop den sammenhængende sundhedsfaglige dokumentation og helt overordnet sikre borgernes patientsikkerhed
Den overordnede nødprocedure samt denne procedure evalueres løbende og rettes til i henhold til gældende praksis og lovgivning.
FMK-online: Fælles Medicinkort (FMK) giver borgere og sundhedsprofessionelle adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer. Formålet med medicinkortet er at forhindre fejlmedicinering.
- Ringsted Kommune/KMD Nexus - Nexus Manual Nødberedskab
- Ringsted Kommune/KMD Nexus - Vejledning Nødberedskab Office 365 konfiguration
- Ringsted Kommune Procedure for Sundhedsfaglig Dokumentation
- Ringsted Kommunes Procedure for sundhedsfaglig dokumentation for eksterne vikarer i Ringsted Kommunes Hjemmepleje
- Ringsted Kommunes Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
- Ringsted Kommunes Procedure for Medicinhåndtering
- Ringsted Kommunes Procedure for Utilsigtede Hændelser
- Vejledning om sygeplejefaglig journalføring: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9521
- Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1225

