Sundhedsfaglig dokumentation for eksterne vikarer i Hjemmeplejen - Procedure
Alle eksterne vikarer i Ringsted Kommunes hjemmepleje får ved vagtens begyndelse udleveret bærbar enhed (pc, tablet eller mobiltelefon) og kan via vikarkode logge direkte på Nexus.
Formålet med denne procedure er at beskrive, hvordan der sikres en sammenhængende sundhedsfaglig dokumentation for de borgere, der modtager ydelser i Ringsted Kommunes Hjemmepleje udført af eksterne vikarer: En dokumentation der til hver en tid skal leve op til rammerne i lovgivning for sundhedsfaglig journalføring.
Borgergruppe/ Borgerforløb/ Anden målgruppe:
Eksterne vikarer i Ringsted Kommunes Hjemmepleje.
Ledelsen:
Det er ledelsens ansvar at:
- Sikre der er udarbejdet procedurer for den sundhedsfaglige dokumentation for eksterne vikarer
- Sikre at alle fastansatte SSA og sygeplejersker kender deres opgaver og ansvar i forbindelse med eksterne vikarer.
Ansvarshavende:
Den ansvarshavende/koordinator har ansvar for at:
- Sikre at den eksterne vikar får de oplysninger, som denne har behov for at kunne udføre sundhedsfaglige ydelser hos den enkelte borger
- Sikre at den eksterne vikar kan dokumentere korrekt i forhold til rammerne for den sundhedsfaglige dokumentation
- Informere den eksterne vikar om arbejdsgangene i forhold til at dokumentere observationer og udførte ydelser.
Den eksterne vikar:
Den eksterne vikar har ansvar for at:
- Følgende gældende retningslinjer, arbejdsgange og procedurer.
- Sige fra over for opgaver, som denne ikke vurderer at kunne varetage på en kvalificeret og patientsikker måde – herunder korrekt dokumentation.
Dokumentation og kvalitetsovervågning:
Se ovenstående arbejdsgang.
Yderligere: Det er kvalitetssygeplejerskeren i Ringsted Kommunes ansvar at gennemføre en kontinuerlig audit på tværs af hjemmeplejen og ud fra denne at skabe et relevant læringsmiljø med henblik på at sikre netop den sammenhængende sundhedsfaglige dokumentation og helt overordnet sikre borgernes patientsikkerhed.
Eksterne vikarer: Vikarer fra vikarbureauer uden ansættelse i Ringsted Kommunes Hjemmepleje.
- Ringsted Kommunes Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
- Dokumentation Ældre og Sundhed del 1 og del 2.
- Procedure for medicinhåndtering
- Procedure for UTH
- Procedure for Information og Samtykke
- Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/530
- Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9019
- Den ældre medicinske patient: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Styrket-indsats-for-den-aeldre-medicinske-patient.ashx?la=da&hash=8F69A91EB3B59BC7AF2ABA646A7089D99BCD660E
- Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/1219 / og https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2009/115

