Antidiabetika - Procedure
For arbejdsgang i forhold til medicinhåndtering af antidiabetika henvises til Ringsted Kommunes Procedure for medicinhåndtering.
Det er behandlingsansvarlige læges ordination, der til hver en tid skal følges i forhold til behandling med antidiabetika herunder ændringer og opdateringer i pleje og behandlingsregimet.
Hvis denne ikke er til rådighed, og der undtagelsesvis ikke foreligger en tydelig behandlingsplan, må praktiserende læge eller vagtlæge kontaktes.
Den sundhedsfaglige udredning:
Medarbejderne skal til hver en tid vurdere den enkelte borgeres sundhedsfaglige tilstand i henhold til de 12 sundhedsfaglige kriterier. Det vil sige, at er borgeren i behandling med antidiabetika uanset type, skal der til hver en tid foreligge en sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt dette kan have indflydelse på borgers øvrige sundhedsfaglige tilstand. Dette er på baggrund af en generelt helhedsorienteret sundhedsfaglig tilgang men også med en skærpet forebyggende og sundhedsfremmende tilgang til den enkelte borger med fokus på senkomplikationer relateret til diabetes.
Her henvises til Ringsted Kommunes Procedure for Sundhedsfaglig Dokumentation.
Typer af antidiabetika:
Formål:
Formålet med denne procedure er at:
- Beskrive proceduren for hvornår og i hvilke situationer personalet skal kontakte den behandlingsansvarlige læge/anden læge når behandlingsansvarlig ikke er tilgængelig
- Sikre at der foreligger en klar behandlingsplan for borgerens behandling med antidiabetika herunder blodsukkerværdier og referenceværdier
- Sikre korrekt håndtering af antidiabetika og derved forebygge fejl i dispenseringen og administreringen af antidiabetika herunder korrekt blodsukkermåling og observation af borgerens almene tilstand.
- Sikre at alle involverede sundhedspersoner har de rette kompetencer i forhold til korrekt håndtering af antidiabetika
- Sikre at alle borgerens diabetes-relaterede problemstillinger er identificeret ved løbende screening med de 12 sundhedsfaglige kriterier – og at der på baggrund af dette er en opdateret plan for pleje og behandling herunder borgeres insulinbehandling.
- Sikre korrekte og borgersikre arbejdsgange i FMK i forbindelse med ordination af antidiabetika.
- Sikre at borgeren har ordineret antidiabetika til rådighed, og at denne opbevares og håndteres korrekt i henhold til korrekt medicinhåndtering.
Borgergruppe/ Borgerforløb/ Anden målgruppe:
Alle borgere i Ringsted Kommune der er i behandling med antidiabetika og som modtager ydelser til hjælp til dette. Obs. Separat procedure specifikt for insulin.
Ansvar og kompetencekrav:
Ledelsen:
Ledelsen har ansvar for at sikre;
- Der foreligger en opdateret procedure i at varetage behandling med antidiabetika og al medicinhåndtering generelt.
- Medarbejderne har de rette kompetencer til at håndtere antidiabetika i henhold til hele medicineringsprocessen.
- Proceduren er tilgængelig for relevante medarbejdere, og at de kender samt følger denne.
Medarbejderen:
Medarbejderen har ansvar for at::
- Kende og følge nævnte procedurer.
- Sige fra hvis de ikke føler, de har de rette kompetencer til at varetage antidiabetika eller er i tvivl om ordinationen med videre
Dokumentation og kvalitetsovervågning:
- Medarbejderne er ansvarlige for at dokumentere den samlede håndtering af den enkelte borgeres behandling med antidiabetika i Nexus i henhold til gældende procedure og lovgivning for medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation
- Ringsted Kommunes Kvalitetssygeplejerske er ansvarlig for at gennemføre regelmæssige audits med henblik på at sikre korrekt håndtering og dokumentation af behandling antidiabetika.
Antidiabetika: Forskellige typer af medicin, tabletter eller præparater til subkutane injektioner, som kan sænke/stabilisere blodsukkeret. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalværdier som muligt. På den måde har borgeren de bedste forudsætninger for undgå at udvikle diabetiske senkomplikationer.

