Antikoagulantia - Procedure

Fremgangsmåde
  • Der ordineres blodfortyndende behandling af behandlingsansvarlig læge inklusiv konkret anvisning for, hvornår denne skal kontaktes/hvornår en læge skal kontaktes
  • Denne anmoder om medicindispensering og/eller administrering fra hjemmesygeplejen såfremt borger har behov for dette
  • Borgers FMK opdateres
  • Medicinen dispenseres jfr. opdateret medicinskema i Nexus

Formål:

Formålet med denne procedure er at:

  • Sikre en høj faglig, ensartet og patientsikker håndtering af blodfortyndende medicin,
  • At medarbejdere er instrueret i og følger fastlagte procedurer og lokale procedurer
  • At sikre at håndteringen af blodfortyndende medicin varetages med udgangspunkt i kompetenceprofilerne og lovgivningsmæssige delegeringsprincipper

 


Borgergruppe/ Borgerforløb/ Anden målgruppe:

Borgere der er sat i behandling med blodfortyndende medicin og har behov for hjælp til dispensering og/eller administrering.

Ansvar og kompetencekrav:

Praktiserende læge/sygehus er ansvarlig for at:

  • Indhente samtykke til blodfortyndende behandling hos borgeren
  • Korrekt oprettet ordination i FMK 

Ledelsen er ansvarlig for at: 

  • De sundhedsfaglige medarbejdere har kendskab til og arbejder efter gældende procedurer for dispensering og administration af blodfortyndende medicin 
  • At de sundhedsfaglige medarbejdere, der varetager og håndterer den blodfortyndende behandling er bekendte med eventuelle bivirkninger, akutte tilstande samt interaktioner med naturlægemidler og kosttilskud

Sygeplejesker og social- og sundhedsassistenter er ansvarlige for at:

  • Være fagligt reflekterende over behandlingen i samarbejde med egen læge eller sygehus; herunder opfølgning, gennemgang og revision af den ordinerede medicin samt arbejdet som lægens medhjælp.
  • Være bekendt med eventuelle bivirkninger, akutte tilstande samt interaktioner med naturlægemidler og kosttilskud
  • Orientere sig om hvem der er behandlingsansvarlig for den blodfortyndende behandling samt sikre sig, at behandlingsansvaret fremgår i Nexus.
  • Dispenseringen er i overensstemmelse med ordinationen der er ajourført på FMK 
  • Opdatere/ ajourføre medicinskemaet med rette præparatnavn, rette dosis og rette tidspunkt samt dato for start- og evt. ophørsdato, - udfyld CAVE - feltet, samt at læge, apotek og leveringsmåde er registreret på FMK medicinskemaet

 

Der dispenseres antikoagulentia jfr. kompetence- og delegeringsskemaet i SSC Ringsted kommune

 

Social og- sundhedshjælpere er ansvarlige for at: 

  • Medicinadministrationen foregår i overensstemmelse med CPR identifikationen på borgers medicinæsker samt medicinskema
  • Frasige sig opgaven i administration af medicin såfremt medicinordinationen ikke er entydig, den dispenserede medicinen ikke stemmer overens med medicinskemaet eller der er mistanke om fejl

Ufaglærte er ansvarlige for at: 

  • Medicinadministrationen foregår i overensstemmelse med CPR identifikationen på borgers medicinæsker samt medicinskema
  • Frasige sig opgaven i administration af medicin såfremt medicinordinationen ikke er entydig, den dispenserede medicinen ikke stemmer overens med medicinskemaet eller der er mistanke om fejl

Elever og studerende er ansvarlige for at: 

  • Følge arbejdspladsens gældende retningslinjer for medicinhåndtering.
  • Sikre at delegeringsskema er udfyldt, før medicinhåndteringsopgaven udføres
  • Varetage medicinadministration/-håndtering, svarende til uddannelsestrinnet og målene for praktikken under den praktikansvarliges ansvar (sygeplejerske eller SSA).

 


Dokumentation og kvalitetsovervågning:

Dokumentation:

  • Ordinationen skal fremgå af FMK
  • Dokumentation af medicinhåndtering i Nexus og i FMK efter medicindispensering: Her skal der registreres hvor mange dage der er dispenseret medicin til og det sikres, at der dispenseret medicin er korrekt jfr. handelsnavn på præparatet

Kvalitetsovervågning:

  • Egenkontrol med kontrol ift. Dokumentation i hhv. FMK- medicinskemaet og i Nexus.

 

Blodfortyndende medicin/antikoagulentia:
- Gruppe 1: VKA (vitamin K-Antagonister) Varetages kun af sygeplejefagligt personale i Ringsted kommune
- Gruppe 2:  NOAK (Nyere Orale Antikoagulantia/DOAK = Direkte Orale Antikoagulantia) Omhandler følgende lægemidler: Xarelto, Eliquis, Pradaxa og Lixiana - Varetages af sundhedsfagligt personale; herunder sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter 
- Gruppe 3: Hepariner: Varetages af Sygeplejesker i opstarten. Ved livsvarig stabil behandling kan behandlingen varetages af Social og- sundhedsassistenter

 

Sygeplejefagligt personale: Her forstås sygeplejersker og SSA der selvstændigt udfører delegerede sundhedsfaglige opgaver, samt ikke sundhedsfagligt personale der handler på delegation/opgaveoverdragelse v. oplæring og opfølgning.

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Hjemmeplejen
Faglig målgruppe: Alle
Udarbejdet af: Kvalitetssygeplejerske Rie Rebecka Hedenborg
Godkendt af: Leder af Hjemmeplejen Camilla Hove Lund
Faglig ansvarlig: Kvalitetssygeplejerske Rie Rebecka Hedenborg
Godkendt: 2024-11-19 00:00:00
Gældende: 2022-10-01 00:00:00
Revisionsansvarlig: Kvalitetssygeplejerske Rie Rebecka Hedenborg
Revision: 2025-10-12 00:00:00
Version: 15
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: ANTIKOAGULANTIA, BLODFORTYNDENDE, MEDICIN, ADMINISTRATION AF MEDICIN, MEDICINADMINISTRATION, PROCEDURE