Procedure for generel infektionshygiejne
Tilrettelægning af arbejdsgange:
Arbejdsgange skal planlægges og udføres med størst mulig hensyntagen til smitterisikoen. Medarbejderne skal have viden om og være oplært i at udføre de forskellige arbejdsopgaver for at opnå sikre arbejdsrutiner i alle situationer, fx skal de kunne adskille rent og urent.
Håndhygiejne:
Manglende eller ikke korrekt udført håndhygiejne er den største risikofaktor for smitteoverførsel. Det er derfor vigtigt, at alle medarbejderne kender og følger procedure for håndhygiejne NIR - håndhygiejne
Arbejdsdragt og uniformshygiejne:
Arbejdsdragt, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen, skal benyttes, og regler for arbejdsdragt overholdes
NIR - generelle forholdsregler i sundhedssektoren (punkt. 5.3)
Ved ydelse af beklædningsgodtgørelse skal medarbejderne indkøbe tøj, der kan benyttes og håndteres hensigtsmæssigt ift. til arbejdsopgaverne (fx ingen lange ærmer). Tøjet bør kunne vaskes ved minimum 60 grader C. Arbejdstøj skal skiftes efter arbejdets ophør (ved hjemkomst), så spredning af mikroorganismer/smitte fra tøjet forebygges.
Hvis eget tøj benyttes i fx bosteder, daginstitutioner mm., bør det overvejes, hvilket tøj der anvendes (Det vil være hensigtsmæssigt at vælge noget tøj som dedikeres til arbejde og ex. ikke uldne sweatre og lange tørklæder)
Ved anvendelse af privat tøj, anbefales vask på 60 grader.
Værnemidler:
Værnemidler benyttes i forhold til arbejdsopgaven for at beskytte medarbejderens hud, slimhinder og tøj mod forurening af mikroorganismer
Handsker:
Handsker anvendes som et personligt værnemiddel ved risiko for forurening af hænderne med kropsvæsker og udskillelser som f.eks. sårsekret, næsesekret (snot), urin, afføring, mm.
Handsker beskytter endvidere hænderne ved håndtering af medicin, rengøringsmidler og andre kemikalier
Plastforklæde:
Plastforklæde anvendes for at hindre forurening af arbejdsdragten/tøjet og dermed forebygge smittespredning mellem medarbejdere og borgerne.
Plastforklædet skal benyttes ved ex. hjælp til bad/sengebad, nedre toilette, personlig hygiejne, hvor risikoen for stænk og sprøjt er stor, ved behandling af sår, hvis der er tale om udbredte væskende sår eller sår der skal skylles.
Langærmet overtrækskittel:
Overtrækskitlen benyttes, når der er behov for at beskytte hele arbejdsdragten og medarbejderens arme ved meget forurenende arbejdsopgaver f.eks. afføring spredt rundt i omgivelserne.
Overtrækskittel anvendes også som et supplerende værnemiddel ved enkelte smitsomme sygdomme, hvilket vil fremgå af konkret procedure for sygdommen.
Mundbind, beskyttelsesbriller, visir:
Mundbind i kombination med beskyttelsesbriller/visir anvendes ved risiko for stænk og sprøjt til ansigtets slimhinder.
For alt ovenstående gælder: NIR - generelle forholdsregler i sundhedssektoren (punkt: 5.4)
Rengøring:
Rengøring er en proces, der fjerner støv og snavs og hindrer en opformering af mikroorganismer. Oprydning letter rengøring. Det er således en fordel, at der står mindst muligt placeret på gulvet for, at lette rengøringen.
Rengøring foretages med vand og sæbe eller i en opvaskemaskine, der er velegnet til formålet.
Vandrette flader rengøres med universalrengøringsmiddel efter behov. Rengøring udføres altid fra rent mod urent. Overflader som vægge og gulve indgår sjældent i overførsel af infektionssygdomme, når de generelle infektionshygiejniske principper følges.
Det betyder at ting, der har været på gulvet, er at betragte som urene.
Under den almindelige oprydning efter personlig hygiejne efterses og rengøres toilet og håndvask
Ved rengøring er der behov for at beskytte hænderne mod vand, rengøringsmidler og slid. Engangshandsker beskytter tilstrækkeligt mod vand og tynde brugsopløsninger i kortere perioder. Er hænderne i kontakt med vand i længere perioder, eller arbejdes der med stærkere brugsopløsninger eller koncentrerede rengøringsmidler, benyttes engangshandsker af nitril. Nitrilhandsker er testet mod gennemtrængelighed af kemikalier. Handskerne skiftes efter max 30 minutter
Mikrofiberklude suger fedt og slider på huden. Derfor skal der altid anvendes handsker ved rengøring med mikrofiberklude
Der skal udføres håndhygiejne, skiftes handsker og skiftes klud efter behov, og som minimum når man bevæger sig fra et rum til et andet.
I særlige situationer kan der være behov for hovedrengøring, før den bevilgede hjælp iværksættes.
Rengøring efter anvisningerne i kvalitetsstandarderne. Se vejledning for din afdeling
Hjælpemidler:
Hjælpemidler (bækkenstol, kørestol, rollator, liftsegl mm.) rengøres som udgangspunkt i forbindelse med den almindelige rengøring (hvis borgeren ikke selv evner dette) – men bør efterses i forbindelse med den daglige oprydning
Inden hjælpemidlet skal afleveres /afhentes af hjælpemiddelscentralen, skal det rengøres.
PC-arbejdspladser:
Tastatur på en PC-arbejdsplads, der bruges af flere medarbejder, rengøres dagligt samt ved synlig forurening
Computere, tablets, telefoner og overfaldsalarmer:
Computere, tablets, telefoner og overfaldsalarmer rengøres ved endt arbejdstid samt ved synlig forurening
Desinfektion:
Desinfektion er en proces, der reducerer antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede udstyr kan benyttes uden risiko for infektion. Før der desinficeres, skal der altid rengøres.
Ved spild af blod og udskillelser (afføring, urin, opkast, mm) tørres spildet op med sugende engangsmateriale. Ved en mindre mængde, dvs. hvor spildet kan fjernes i én arbejdsgang, rengøres stedet efterfølgende.
Ved en større mængde, dvs. hvor spildet ikke kan fjernes i én arbejdsgang, foretages rengøring og efterfølgende desinfektion af stedet.
Udstyr/genstande, der skal benyttes mellem flere borgere (fx bækkenstol, badeleje, seng) skal efter rengøring desinficeres.
Det anbefales at benytte handsker ved kontakt med desinfektionsmidler.
Sterilisation:
Sterilisation er en proces, der fører til fuldstændig fjernelse af mikroorganismer på en genstand. Sterilisation foretages med mættet vanddamp eller tør varme.
Som udgangspunkt benyttes der kun sterilt engangsmateriale
Optørring af spild:
Ved spild af blod og udskillelser (afføring, urin, opkast, mm) tørres spildet op med sugende engangsmateriale.
Ved en mindre mængde, dvs. hvor spildet kan fjernes i én arbejdsgang, rengøres stedet efterfølgende. Ved en større mængde, dvs. hvor spildet ikke kan fjernes i én arbejdsgang, foretages rengøring og efterfølgende desinfektion af stedet.
- Der benyttes handsker og engangsplastforklæde
- Der tørres op med engangsmateriale
- Fjern handsker og udfør håndhygiejne
- Nye handsker på
- Rengør med universal rengøringsmiddel og desinficer efterfølgende med relevant desinficeringsmiddel
- Fjern forklæde og handsker og udfør håndhygiejne
Håndtering af rene/urene tekstiler:
Rene tekstiler: Skal opbevares og håndteres rent. Eksempler på tekstiler er: sengelinned, arbejdsdragter, håndklæder, vaskbare dyner/puder, klude og viskestykker samt borgers rene beklædning.
Håndtering af rene tekstiler:
- Håndhygiejne udføres før håndtering af rene tekstiler
- Rene tekstiler opbevares i lukkede skabe eller på hylder i lukkede rum
- Ved opbevaring på transportvogn, skal transportvognen være lukket eller være dækket med vasketæt afdækning
- Tabes et tekstil på gulvet eller forurenes på anden måde, skal det behandles som urent
- Hylder, skabe og transportvogne skal fremstå synligt rene, intakte og ubeskadiget
- Det skal sikres, at håndteringen af rene og urene tekstiler adskilles
Urene tekstiler:
Skal håndteres så spredning af mikroorganismer fra tekstiler til omgivelser eller medarbejdere minimeres. Grundlæggende skal alle urene tekstiler betragtes som smittereservoir og korrekt håndtering er derfor væsentlig i forebyggelse af smittespredning.
Håndtering af urene tekstiler:
- Der skal anvendes handsker ved håndtering af forurenede og meget våde, urene tekstiler.
- Efter håndtering af urene tekstiler skal der foretages håndhygiejne
- Urene tekstiler skal håndteres, så kontakt med arbejdsdragten undgås og så der ikke hvirvles støv op.
- Plastforklæde eller overtrækskittel anvendes, hvis der er risiko for forurening af arbejdsdragten
- Urene tekstiler skal lægges direkte i snavsetøjssæk
- Meget våde tekstiler emballeres, så de ikke forurenes opgivelserne
- Opbevaring skal ske i snavsetøjssæk som er lukket efter forskrift
- Snavsetøjssæk bør opbevares i skyllerum eller andet særskilt lukket rum eller transportvogn.
Vask af fælles tekstiler:
Ved tøjvask på mellem 80° C og 90° C opnås en effektiv varmedesinfektion af både tøj og vaskemaskine. Det anbefales at tekstiler til fælles brug vaskes på industrielt vaskeri som kan sikre effektiv inaktivering af sygdomsfremkaldende bakterier og virus
Vask af personlig beklædning:
- Beklædning og linned som er fælles for beboere på en institution vaskes ved minimum 80° C
- Privat kropsnært tøj (undertøj), Linned og forurenede tekstiler vaskes så vidt muligt ved 60° C. Beklædning som ikke tåler så høj temperatur, vaskes ved anbefalet vasketemperatur adskilt fra øvrigt vasketøj på hhv. institutionen eller eget hjem.
- Beklædning som tåler vask ved min. 60° C foretrækkes
- Ved mistanke om smitsom sygdom med mulig smittespredning skal tekstiler fra borgeren altid vaskes separat og vaskemaskinen skal efterfølgende gennemgå en kogevask ved 80-90° C
Det anbefales at der foreligger dokumentation for at vaskemaskinerne opnår den ønskede vasketemperatur samt at der foreligger logbog for rengøringsinterval og service
Håndtering af affald:
Affald som produceres i primær og sekundær sektor kan opdeles i 4 kategorier, hvoraf 3 håndteres i SSC:
- Dagrenovationslignende affald; husholdningsaffald men også tømte stomi- el. urinposer, bleer, forbindinger hvor pus, blod, vævsvæsker er absorberet, værnemidler (forklæder, overtrækskittel, maske/visir).
- Klinisk risikoaffald; kanyler, glasampuller, medicinrester etc
- Andet farligt affald (giftigt eller miljøfarligt affald)
- (Vævsaffald; legemsdele) – håndteres ikke sædvanligvis i SSC
Affald sorteres, håndteres og bortskaffes infektionshygiejnisk forsvarligt:
- Kildesortering ved produktionsstedet eller så tæt på som muligt
- Mindst mulig direkte kontakt med affaldet
- Emballering af affald på produktionsstedet
- Forsvarlig opbevaring til afhentning
- Emballering i godkendt emballage
Procedure for rengøring af affaldsstativer og transportvogne samt hyppighed skal foreligge lokalt.
Smitteregime:
Smitteregime iværksættes når der er tale om vira eller bakterier som kræver at medarbejdere tager yderligere forholdsregler, som supplerer de generelle infektionshygiejniske forholdsregler (som beskrevet i denne procedure). Type af bakterier og vira og hvor infektion er lokaliseret er afgørende for om der er tale om kontaktsmitte eller dråbesmitte
Plejecenter og døgnpladser:
- Anvende engangshandsker og engangsforklæde/engangsovertrækskittel ved håndtering af patient/borgers udskillelser, ved nedre toilette, ved behandling af sår og ved rengøringsopgaver
- Såfremt en multiresistent bakterie er påvist i ekspektorat, og der samtidig er symptomer på luftvejsinfektion, anvendes maske og øjenbeskyttelse inden for ca. en meters afstand af beboeren
- Patient/borger skal have egen bolig og eget bad/toilet
- Personlig pleje og toiletbesøg bør kun foregå i boligen
- Besøgende skal ikke benytte værnemidler, men skal udføre håndhygiejne når boligen forlades
- Stue og bad/toilet rengøres dagligt, og der bør lægges ekstra vægt på rengøring af toilet og kontaktpunkter
- Spild af urin, afføring og andre ekskreter/sekreter fjernes straks, og området rengøres, evt. med efterfølgende desinfektion. Se afsnit om rengøring og desinfektion
- Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved 80° C. Anden beklædning vaskes ifølge anvisning. Beklædning forurenet med urin, afføring, sårsekreter eller lignende vaskes separat
- Affald og linned fra en bolig med smitteregime skal bringes direkte fra bolig til affaldscontainer og afleveringssted for urent linned.
- Beboeren skal være iført rent tøj og have rene, tætsluttende forbindinger/inkontinenshjælpemidler
- Beboeren bør ikke benytte buffet og anden selvbetjent madservering
I tilfælde af mave/tarm-infektion forårsaget af virus (eks norovirus) anbefales følgende:
- Anvend engangsudstyr (udstyr og instrumenter)
- Begræns anvendelse af flergangsudstyr
- Desinfektion med korrekt desinfektionsmiddel på kontaktpunkter (håndtag, sengehest, gelænder, sengebord, kald, toiletsæde, vandhane) i boligen 1 gang dagligt
- Kun medarbejdere har adgang til mad inden servering, evt. buffet eller selvbetjent drikkevogn/bord fjernes under udbrud
Ved diarre forårsaget af Norovirus skal smitteregime opretholdes indtil 48 timer efter symptomophør. For medarbejdere gælder at man ikke møder på arbejde forend 48 timer efter symptomophør.
Hjemmepleje og hjemmesygepleje:
Du skal til enhver tid overholde de generelle infektionshygiejniske retningslinjer for forebyggelse af kontaktsmitte, herunder;
- Anvende engangshandsker og engangsforklæde ved håndtering af afføring/urin, ved nedre toilette og ved rengøringsopgaver
- Hvis der er påvist multiresistente bakterier i sår, anvendes engangshandsker og engangsforklæde ved håndtering af sår
- Hvis der er påvist multiresistente bakterier i ekspektorat, og der samtidig er symptomer på luftvejsinfektion, anvendes maske og øjenbeskyttelse inden for ca. en meters afstand af patienten
- Boligen rengøres med passende intervaller, toiletfaciliteter rengøres dagligt og ved synlig forurening
- Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved 80° C. Anden beklædning vaskes ifølge anvisning
For borgeren gælder følgende:
- Kan frit forlade boligen og deltage i sociale aktiviteter uden for hjemmet
- Bør udføre håndhygiejne efter toiletbesøg, før håndtering af mad, før måltider og før boligen forlades
- Anbefales at være iført rent tøj og have rene, tætsluttende forbindinger/inkontinenshjælpemidler, når boligen forlades
Ambulant behandling (Sygeplejeklinik, sundhed og træning)
- Borger kan frit forlade boligen og deltage i behandlingstilbud i Sundhed og træning
- Borger bør udføre håndhygiejne ved ankomst til ambulant behandling, efter toiletbesøg samt situationer, hvor det i øvrigt er relevant at udføre håndhygiejne
- Anbefales at være iført rent tøj og have rene, tætsluttende forbindinger/inkontinenshjælpemidler ved ambulant behandling. Hvis dette ikke muligt, må det overvejes om:
- Behandling skal foregå i borgers eget hjem eller
- Det ambulante besøg tilrettelægges som sidste behandling i behandlingsrummet. Behandlingsrummet skal herefter rengøres grundigt på alle kontaktpunkter borger har været i berøring med.
Håndtering af fødevarer:
Fødevarestyrelsen kræver, at der udføres håndvask med vand og sæbe forud for håndtering af fødevarer. Begrundelsen er, at hånddesinfektion med ethanol ikke er virksomt overfor visse sporedannende bakterier og norovirus.
Ved håndtering af fødevarer må medarbejdere ikke bære smykker på hænder og underarme, have lange negle og neglelak på neglene.
- Håret skal være samlet eller opsat
- Nyt rent engangsforklæde anvendes ved tilberedning af mad
- Fødevarestyrelsen stiller ikke krav om brug af handsker
Formål:
- At forebygge infektioner hos borgere med forløb hos SSC
- At reducere smitten hos borgere og medarbejdere
- At sikre medarbejdernes kompetencer og viden ift. Smittespredning, smitteforebyggelse og smitteveje.
Borgergruppe/ Borgerforløb/ Anden målgruppe:
Alle borgere der er i kontakt med SSC i Ringsted kommune.
Ansvar og kompetencekrav:
Ledelsens ansvar:
- Ledelsen er ansvarlig for, at medarbejderne er bekendt med proceduren, og at de fysiske rammer og nødvendige værnemidler er til stede, for at proceduren kan følges.
- Ledelsen har pligt til at forsyne medarbejderne med egnede og effektive personlige værnemidler, instruere i brugen af disse samt oplyse om de risici, der er forbundet med at undlade at benytte personlige værnemidler.
- Ledelsen er ansvarlig for en gennemgang af materiale og procedurer i forbindelse med introduktion af nye medarbejdere
Medarbejders ansvar:
- At orientere sig i gældende hygiejne procedure i organisationen inkl. vask af eget tøj på 60 grader.
- At arbejde jf. den gældende hygiejne procedure i organisationen.
Dokumentation og kvalitetsovervågning:
- Bærertilstand samt smitte journalføres altid under det relevante sygeplejefaglige problemområde i Nexus.
- Opdatering af bærertilstand samt smitte opdateres jf. gældende infektionshygiejniske retningslinjer og varetages af det medarbejdere der har adgang til- og ansvar for borgers forløb.
- Smitte indrapporteres som UTH til DPSD.
Generel infektionshygiejne: arbejdsgange/procedurer, der forhindrer spredning af mikroorganismer, så infektioner forebygges.
- Centralt i forebyggelse af smittespredning/infektioner er en fornuftig tilrettelæggelse af arbejdsgange med fokus på:
- Håndhygiejne
- Anvendelse af arbejdsdragt/eget tøj
- Anvendelse af personlige værnemidler
- Rengøring, desinfektion og sterilisation
- Håndtering af rene og urene tekstiler
- Håndtering af affald
- Håndtering af fødevarer
Smitteveje:
Mikroorganismer: Bakterier, virus og svampe, kan spredes på forskellige måder mellem medarbejdere og borgere.
Kontaktsmitte:
Direkte kontakt: dvs. at der er en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren (slimhinde til slimhinde eller hud til hud)
Indirekte kontakt: dvs. at mikroorganismen overføres til anden person via et mellemled som f.eks. dørhåndtag, kontakter, service, hjælpemidler
Smitte, der spredes via kontakt, er tarmbakterier (fx Clostridium difficile), hudbakterier (fx stafylokokker), virus (fx forkølelsesvirus, influenzavirus, norovirus)
Dråbesmitte:
Mikroorganismerne spredes via aerosoler, som er dråber af forskellig størrelse. Aerosoler dannes ved hoste, nys eller tale samt ved opkastning. Inden for ca. 1 meters afstand fra smittekilden er der risiko for at dråberne rammer slimhinderne i ansigtet.
Dråberne er tunge og falder hurtigt ned og lander på overflader og giver derfor anledning til indirekte kontaktsmitte. (eksempler er forkølelsesvirus, influenzavirus, norovirus)
Luftbåren smitte:
Mikroorganismerne spredes via små dråbekerner, som fremkommer ved tale, hoste eller nys, og som kan holde sig svævende i luften over lang tid og kan derved inhaleres af andre personer. Det er hovedsaligt børnesygdomme som mæslinger og skoldkopper, der smitter på denne måde. Ved luftbåren smitte skal ovenstående forholdsregler evt. suppleres med åndedrætsværn (FFP3 masker)
Vehikelbåren smitte: (Smitte via. Blod, vand og fødemidler)
Mikroorganismerne spredes gennem
• Kontamineret blod – forurenet blod (Inokulationssmitte: Mikroorganismen kommer ind i væv via hud, der ikke er hel/stik på ex. forurenede kanyler. Eksempler hiv, hepatitis B- og C-virus)
• Forurenet vand eller fødemidler (alimentær smitte. Eksempler: Salmonella, Norovirus, E.coli)
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ved alle smittemåder og omfatter:
• Korrekt udført håndhygiejne
• Brug af handsker ved risiko for kontakt med biologisk materiale ex. blod, afføring, opkast og udskillelser
• Brug af plastforklæde eller langærmet engangsovertrækskittel ved risiko for forurening af arbejdstøjet
• Korrekte arbejdsgange for: 1) rengøring af inventar 2) rengøring og evt. desinfektion af udstyr
• Brug af mundbind og øjenbeskyttelse ved risiko for sprøjt til ansigtets slimhinder
• Ved luftbåren smitte skal der evt. suppleres med åndedrætsværn (FFP3 maske)
Ved håndtering af mad gælder desuden:
• Korrekt opvarmning af maden
• Korrekt nedkøling af maden Fødevarestyrelsens retningslinjer følges altid
Smitteregime:
Supplerende forholdsregler for infektioner og bærertilstande tages i anvendelse, når der er tale om infektioner med multiresistente bakterier, mistanke om mave/tarm-infektion forårsaget af virus (eks norovirus), andre vira eks. i forbindelse med epidemier eller pandemier (eks influenza, COVID19).
Multiresistente mikroorganismer er mikroorganismer, især bakterier, som har udviklet resistens over for en eller flere typer antibiotika. Udvikling af resistente bakterier hænger sammen med et højt antibiotikaforbrug og anvendelse af bredspektrede antibiotika.
Infektion med multiresistente bakterier:
Infektion med multiresistente bakterier er ofte forbundet med en højere dødelighed.
Det er derfor vigtigt at begrænse spredningen af multiresistente bakterier på hospitaler, plejehjem og lignende institutioner, hvor smittevejene ofte er korte.
Eksempler på multiresistente bakterier er MRSA, ESBL producerende E.Coli eller K. Pneumonia, CPO, VRE (listen er ikke udtømmende)
Bærertilstand:
En bærertilstand er hvor der påvises multiresistente bakterier, men hvor der ikke optræder symptomer på sygdom. Det er vigtigt at vide hvilken bærertilstand der er tale om og hvor bakterierne er lokaliseret (sår, svælg, mavetarmkanal, hud).
En bærertilstand kan eksempelvis være ESBL-producerende E.Coli eller VRE Det kan eks. være nødvendigt at iværksætte smitteregime, hvis der opstår diarre hos en borger, der er bærer af en multiresistent bakterie i mave/tarm.
Bæretilstand journalføres altid under det relevante sygeplejefaglige problemområde.
Betingelser for mulig smittespredning:
- Mikroorganismer
- Reservoir
- Smitteudgang
- Smittevej
- Smitteindgang
- Smittemodtager
- Nationale infektionshygiejniske retningslinjer
- Nationale infektionshygiejniske retningslinjer - håndhygiejne
- Nationale infektionshygiejniske retningslinjer - Om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren
- Nationale infektionshygiejniske retningslinjer - For desinfektion i sundhedssektoren
- Nationale infektionshygiejniske retningslinjer - For rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler
- Infektionshygiejniske retningslinjer MRSA
- Miljøstyrelsen - håndtering af klinisk risikoaffald
- Nedkøling af fødevarer
- Opvarmning af fødevarer
- Procedure for UTH Ringsted Kommune

