INR måling i borgers hjem
Forberedelse før INR måling. Der skal følgende sikres:
- INR- målingsydelsen er oprettet af sygeplejerske.
- Datoen for INR-måling:
- Ny borger: Sendes via Medcom fra AK-center
- Kendt borger: Ny dato fremgår af AK-app.
- Dokumentation i FMK herunder at AK-centret varetager AK behandlingen
- Borgeren har modtaget et kort om deres tilknytning til AK-centret, som de bør have med/på sig.
Gennemførsel af INR måling:
- Mål INR-værdi (se bilag 1:Vejledning til INR måling ved brug af CoaguChek XS pro)
- INR- værdien og eventuelle bemærkninger indberettes via AK- online, som tilgås ved at skrive:
akbehandling.regionsjaelland.dk, hvorefter et loginbillede fremkommer.
- Log på systemet med brugernavn, password og en SMS kodeord, som modtages via SMS på den personlige arbejdstelefon.
- INR i niveau. Dispenser som ved foregående ordination. Sygeplejersken dispenserer AK-medicin sammen med al øvrig medicin, idet AK-behandlingen indgår som en del af den samlede medicinvaretagelse.
- INR uden for terapeutisk niveau.
- Telefonisk kontakt til AK- centeret: Tlf. nr. 56514546. (Åbningstid hverdage 8-14.30, lukket mellem kl 12-13)
- Årsagen til afvigelse overvejes inden der ringes, jævnfør lommeguide, som forefindes ved INR- apparatur; CoaguChek XS pro.
- Aftal plan og udfør ordination. Skriv under fagligt mål i Nexus
- Hvis det ikke er muligt at udføre ordinationen i forbindelse med INR-målingen(fx ved mangelende tilbagemelding fra AK-centret)à
- Giv besked til kollega om at dispensere, når ordinationen foreligger eller
- Dispenserings-opgaven planlægges til næste dag. Dispenserings-opgaven kan varetages af alle sygeplejersker.
Opfølgning på INR-måling
- Kontroller at dispenserings-ordinationen er modtaget i AK-online. AK-centret tilstræber at behandle alle INR- værdier samme dag. INR indberettet inden kl. 12 vil altid blive behandlet samme dag.
- Ajourfør ordinationen i FMK så dato og ugedosis fremgår opdateret
Dokumentationspligt
- INR -værdi og ugedosis dokumenteres i Fagligt mål under SUL, under overordnet problem ”respiration og cirkulation”, delproblem ”cirkulationsbehandling” (se bilag 3)
- Ugedispensering lægges ind i FMK under FAST og starter ALTID med mandag! Fx 3+2+3+2+2+3+3, det vil sige mandag: 3 tbl. Tirsdag: 2 tbl. og så videre. Klik tilføj periode, klik ugentligt.
Generel viden
- Vedligeholdelse af apparatur
- Ugentlig rengøring af apparatet se bilag 2
- Årlig kontrol på AK-Center (indkaldes sker via AK centret)
- Bestilling af materialer
- Fingerprikker og strips bestilles på AK-centret'
- IT-support
- Kommunal support
- Bruger opsætning, enhed, fx oprettelse og vedligehold af brugere og rettigheder à Systemadministrator
- Kommunal support
- PC problemer herunder internetproblemer og spørgsmål til systemfunktionalitet, betjeningsmæssige spørgsmål, ibrugtagning og fejlretning på håndholdte enheder, samt spørgsmål om manglende forbindelse til internet eller adgang til løsningen af andre tekniske årsager: Service Disk
- Vejning i brugen af eksempelvis omsorgs-systemet: Superbruger eller anden sygeplejerske
- Regional support
- AK-Online problemer: AK-centret.
Formål:
Formålet med denne procedure er at:
Sikre kvaliteten af AK-behandlingen/INR-målingerne for målgruppen af borgere
Borgermålgruppe:
- Borgere som har vanskeligheder ved at komme til egen læge og få målt INR, og hvor AK-centret har behandlingsansvaret.
- Sårbare borgere som har behov for støtte og vejledning omkring deres AK-behandling.
- Borgere i eget hjem som er bevilget INR målingsydelse.
Borgere kan kun visiteres til INR- måling via AK-centret.
Ledelsen:
Ledelsen er ansvarlig for at:
- Sikre der er udarbejdet opdaterede procedurer og arbejdsgange i forbindelse med AK-behandling/INR-måling
- Sikre at alle sygeplejersker og andre relevante sundhedsfaglige aktører er bekendt med og følger disse procedurer og arbejdsgange.
- Sikre at AK-centret har en opdateret liste med navn, e-mail og telefonnumre på `aktive` INR-sygeplejersker.
- Sikre at der er tilstrækkeligt antal uddannede sygeplejersker til at varetage AK-indsatsen i Ringsted Kommune.
- At kontakte AK-centret ved behov for uddannelse og oprettelse af nye INR sygeplejersker.
Trombose og AK-Centret:
Trombose og AK-Centret er ansvarlig for at:
- Behandlingsansvaret for AK-behandlingen for relevante borgere.
- Sikre ajourført ordination i FMK herunder udstedelse af recepter
- Visitere egnede borger til INR-måling i hjemmesygeplejen.
- Udlevere kort til borgeren der starter i AK-hjemmebehandling.
- Etablere kontakt til hjemmesygeplejen.
- Oplære nye sygeplejersker til INR måling, godkendelse og oprettelse i Intramed.
- Udarbejdelse af bridging-planer.
- Evaluere og dokumentere AK-behandlingen.
- Stille følgende til rådighed for kommunen:
- Apparater til måling af INR værdier.
- IT-løsning til kommunikation af INR værdier og doseringsbreve.
- Udlevering af stix og fingerprikkere.
- Indkaldelse INR-målingsudstyr til kalibrering.
Praktiserende læge/sygehuslæge:
Praktiserende læge/sygehuslæge er ansvarlig for at:
- Vurdere om borgeren er egnet til en samlet AK-behandling i borgeres hjem i et samarbejde mellem AK-centret og kommunens sygepleje.
- Indhente samtykke om AK-behandlingen styres af ak-centeret på Næstved sygehus.
- Udfylde opstartsskema til AK-centeret.
- Udføre INR-måling indtil der foreligger aftale fra AK-centret.
Sygeplejerske
Sygeplejersken er ansvarlig for at:
- Modtage henvisning fra borgerens praktiserende læge eller sygehuset om INR-måling i hjemmet.
- Sikre samarbejdet mellem AK-centret og kommunens INR-sygeplejersker.
- Ajourføre FMK i henhold til opdateret ordination.
- Oprette ydelse til INR måling under ”Cirkulationsbehandling”
Følge udarbejdede procedurer og arbejdsgange i forbindelse med såvel AK-behandling/INR-måling samt den sundhedsfaglige dokumentation.
Dokumentation og kvalitetsovervågning:
Ringsted Kommunes kvalitetssygeplejerske udfører audit i henhold til kravene for den sundhedsfaglige dokumentation samt gældende standarder for såvel AK-behandling og måling af INR herunder vedligeholdelse af udstyr.
Alle sygeplejersker, der udfører INR-måling har gennemført kompetencegivende kursus i måling af INR:
AK-behandling: Blodfortyndende behandling
INR: International Normalized Ratio (INR). Anvendes til behandlingsstyring af AK- behandlingen
INR-målingsinterval: INR- målingen skal være fortaget inden for plus/ minus 3 dage fra AK-centrets udmeldte dato.
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/731
Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/530
Ringsted Kommunes instrukser og procedurer for: Medicinhåndtering, AK-behandling, sundhedsfaglig dokumentation samt skema for kompetencefordeling.
Bilag 1. Vejledning til INR målings ved brug af CoaguChek XS pro
Tages ny æske teststrimler i brug, sættes ny kodechip i instrumentet i toppen. Ellers vil CoaguChek selv bede om det når teststrimlen isættes.
- Udfør desinfektion eller håndhygiejne efter PPS-procedurer
- Borger forberedes og udstyret klargøres.
- Afsprit borgers finger (3., 4. eller 5. fingers pulpa). Spritten fordamper på ca. 30 sek.
- CoaguChek XS Pro tændes.
- Tryk på Patienttest.
- Indtast CPR nr. eller tryk på tasten Scan, og scan patientens stregkode med en afstand på ca. 10 cm fra den indbyggede scanner. Instrumentet bipper, når stregkoden er aflæst. Scanneren slukker efter 10 sek. hvis der ikke scannes en stregkode.
- Vent til Timeglas fremkommer.
- Tag en teststrimmel ud og sæt STRAKS låg på beholderen.
- Teststrimlen indføres, når displayet viser dette. Den sorte tekst skal vende opad, og pilene viser hvilken vej strimlen sættes ind.
- Der vises nu et timeglas og efter cirka 20 sekunder vises en bloddråbe i displayet: CoaguChek XS Pro er nu klar til analysering.
- Der tages nu kapillærprøve fra borgerens finger. Påfør den første bloddråbe fra fingeren inden 15. sek. fra blodprøvetagningens start. Du vælger selv om bloddråben påføres teststrimlen fra oven eller fra én af siderne. Undgå at presse blodet ud. Hvis blodet ikke løber frit, må der ”malkes” fra håndfladen og ned mod indstiksstedet.
- Apparatet giver lyd, når strimlen er fyldt korrekt og fingeren kan fjernes fra strimlen.
- Timeglas fremkommer og når prøven er analyseret vises INR resultatet på displayet.
- Teststrimlen fjernes, og apparatet slukkes.
Bilag 2. Rengøring af CoaguChek XS Pro
Rengøring efter behov men mindst en gang ugentligt.
Følgende MÅ anvendes til rengøring:
- Almindelige spritservietter kun indeholdende ethanol og vand.
- En fugtet, blød klud eller vatpind.
Hver uge
- Tør instrumentet udvendigt med en let fugtet klud, eftertør med en tør klud
- Almindelige spritservietter, kun indeholdende ethanol og vand
Rengøring af målekammer/ teststrimmelindgang
Teststrimmel-indgangen kontrolleres hver 14. dag for tegn på tilsmudsning. Hvis den er forurenet med blod eller andet rengøres området som beskrevet nedenfor.
Vigtig:
Der må ikke komme vand eller sprit ind i instrumentet. Undlad at stikke noget ind i teststrimmelindgangen, da apparatet herved kan beskadiges.
|

