Smitteveje: CD er en bakterie som har den særlige egenskab, at den kan danne sporer. Sporer er et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv og kan modstå flere forskellige desinfektionsmidler og overleve i mange uger til måneder i omgivelserne. Sporer fra en borgers afføring kan forurene overflader, og herfra kan den spredes via medarbejdernes og borgerenes hænder. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der fremkalder sygdom.

Diagnosticering: Diagnosen stilles ved blandt andet at påvise bakterien i afføringen ved dyrkning eller ved hjælp af PCR-teknik at påvise toksin A, toksin B og evt. det binære toksin. 

Behandling: Mange borgere med milde symptomer behøver ingen specifik behandling ud over et fokus på ikke at blive dehydreret, men det kan være nødvendigt at stoppe den udløsende behandling med antibiotika. Hos borgere med mere alvorlige symptomer eller hos ældre og især svækkede borgere kan det være nødvendigt at behandle med særlige antibiotika som metronidazol, vancomycin eller fidaxomicin.

Da sygdommen skyldes forstyrrelse af tarmflora, kan der også behandles med "gode bakterier" (præ- og probiotika) som fx mælkesyrebakterier. Behandling med afføring eller afføringsbakterier fra raske kan også forsøges ved indlæggelse på specialafdelinger (Fækal Mikrobiota Transplantation (FMT) eller Rektal Bakteriel Installation (RBI)).

I de mest alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne dele af tarmen kirurgisk.

I 20-30 % af tilfældene kan der være tilbagefald af sygdommen.

Forebyggelse: Da sygdom først og fremmest ses blandt borgere i behandling med antibiotika, er begrænsning af brug af især de bredspektrede antibiotika et vigtigt element i forebyggelsen. Det andet element er at bryde smittevejene og begrænse spredning af sporer. Da smitte sker fortrinsvis via direkte og indirekte kontakt, er håndhygiejne en af de vigtigste enkeltstående faktorer til forebyggelse af smittespredning.

Idet sporerne er meget modstandsdygtige og ikke følsomme over for alkohol, er hånddesinfektion med sprit eller lignende ikke tilstrækkeligt. 

Håndvask efterfulgt af hånddesinfektion skal derfor foretages hver gang, der har været kontakt.

Herudover anbefales isolation af patienter med særligt svær sygdom, inkontinens samt borgere, der ikke kan samarbejde og instrueres i god håndhygiejne.