Procedure Beklædning Hjemmeplejen

Fremgangsmåde
  • Arbejdstøjet påtages på arbejdspladsen, så man er omklædt ved arbejdstids begyndelse.
  • Bæres eget tøj, så skal det være dækket af arbejdstøjet: Det er kun tilladt at have korte ærmer under arbejdstøjet.
  • Man skal skifte til privat tøj efter endt arbejde eller under arbejdet ved synlig forurening.
  • Arbejdstøjet skal vaskes på arbejdspladsen.
  • Arbejdstøjet er kortærmet/over albue-niveau:

-  Af hensyn til at kunne udføre korrekt håndhygiejne 

-  For at undgå forurening af den nederste del af ærmet.

  • Arbejdstøjet skal, af hygiejniske årsager, være mindst muligt i kontakt med omgivelserne i forbindelse med opgaver:

- Dette betyder, at arbejdstøjet skal være så tætsiddende som muligt under hensynstagen til komfort og bevægelighed og må ikke kunne berøre gulvet

  • Plastikforklæder er til engangsbrug og kasseres efter brug.

Det skal bruges ved: Alle plejeopgaver der medfører en risiko for stænk: 

personlige plejeopgaver - nedre toilet - sårpleje - ved bad og toiletbesøg - ved håndtering af urent vasketøj

  • Trøjer/sjælevarmere med korte ærmer og veste skal kunne vaskes og skiftes.
  • Tørklæder kan anvendes, så længe der ikke er stof, der hænger løst (ligesom langt hår) og dermed risikerer at komme i kontakt med:
    • Borger
    • Borgers nærmeste omgivelser
    • Særligt rent materiale
    • Urent materiale
  • Undgå tung eller stærk duft og lugt.
  • Negle skal være rene, kortklippede og uden neglelak. Der må ikke bruges kunstige negle.
  • Ure, fingerringe og andre smykker er ikke tilladt på hænder eller underarme, og andre smykker må ikke komme i kontakt med omgivelserne.
  • Der skal anvendes hensigtsmæssigt fodtøj, der er skridsikkert uden høj hæl. Fodtøjet skal støtte foden og have fast hælkappe.
  • Fodtøj tages som udgangspunkt ikke af i borgernes hjem men tørres godt af, og der benyttes godkendte overtrækssko i tilsmudset vejr af hensyn til borgernes hjem.
  • Når overtrækssko aftages, skal dette foregå roligt og uden slip til forurening af underkant på uniformen og efterfølges af håndhygiejne.
  • I vådrum bruges skridsikre træsko.
  • Medarbejder skal kunne fremvise gyldig ID/navneskilt
  • Reducere forekomsten af infektioner hos både borgere og medarbejdere
  • Forhindre spredning af smitte og sikre basale infektionshygiejniske principper

Målgruppe:

Medarbejdere i hjemmeplejen med borgerkontakt

Medarbejdere hvor anvendelsen af arbejdstøj kan medvirke til at forebygge forekomsten af infektioner samt forhindre spredning af smitte.

 

Ledelsen:

Det er ledelsens ansvar at:

  • Sikre der er udarbejdede opdaterede og gyldige procedurer og arbejdsgange for arbejdstøj og beklædning i hjemmeplejen
  • Sikre at alle medarbejder er bekendt med disse procedurer og arbejdsgange

Medarbejder:

Det er den enkelte medarbejders ansvar at:

  • Følge procedurer og arbejdsgange for arbejdstøj og beklædning i hjemmeplejen

Infektionshygiejniske principper: Sikre arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære en smittefare. Tekniske og organisatoriske forholdsregler, der kan forebygge uheld i størst muligt omfang. Brug af personlige værnemidler – her nævnt plastforklæde.

Sundhedsstyrelsens Vejledning om arbejdsdragt inden for Sundheds- og plejesektoren (2011): https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2011/Publ2011/BOS/Arbejdsdragt/Vejledning-om-arbejdsdragt-inden-for-sundheds--og-plejesektoren.ashx

SSI – Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR): https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/nir

Ringsted Kommune – Instruks for generel infektionshygiejne - KIPS

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Hjemmeplejen
Faglig målgruppe: Alle faglige målgrupper
Udarbejdet af: Kvalitetssygeplejerske Rie Rebecka Hedenborg
Godkendt af: Kvalitetssygeplejerske Rie Rebecka Hedenborg
Faglig ansvarlig:
Godkendt: 2025-01-21 00:00:00
Gældende: 2025-01-01 00:00:00
Revisionsansvarlig: Kvalitetssygeplejerske Rie Rebecka Hedenborg
Revision: 2027-01-01 00:00:00
Version: 1
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: ARBEJDSTØJ