Affaldssortering i borgers hjem - Arbejdsgang

Fremgangsmåde

Der skal sorteres i 10 forskellige fraktioner. I enfamilieboliger sorteres affaldet i 3 affaldsbeholdere med rum i + en rød ”farligt affald” kasse. I ejendomskomplekser sorteres affaldet i flere affaldscontainere + en individuel rød ”farligt affald” kasse.

Madaffald samles i pose, der bindes knude på og lægges i affaldsbeholderen til madaffald. Der leveres 3 grønne ruller med poser til madaffald om året. Flere hentes på genbrugspladsen.

Restaffald samles i en pose, der bindes knude på (eller på anden måde lukkes), og lægges i affaldsbeholderen til restaffald.

Glas skal skrabes og skylles for madrester. Låg skal tages af og sorteres for sig. Glas lægges løst i affaldsbeholderen (uden pose om).

Metal skal skrabes og skylles for madrester. Metal lægges løst i affaldsbeholderen (uden pose om).

Plast skal skrabes og skylles for rester. Låg skal tages af og sorteres for sig. Plast lægges løst i affaldsbeholderen (uden pose om).

Mad- og drikkekartoner skal skrabes og skylles for rester. Låg skal tages af, men kan affaldssorteres sammen med mad- og drikkekartoner. Mad- og drikkekartoner lægges løst i affaldsbeholderen (uden pose om).

Pap og papir skal være rent og tørt. Ellers skal det sorteres som restaffald. Pap og plast lægges løst i affaldsbeholderen (uden pose om).

Farligt affald skal lægges i den røde farligt afflad-kasse. Små batterier, småt elektronik og pærer lægges i klare poser på maks 4 liter. Flasker og dunke med væske sikres ved at stramme låget. Afhentes efter bestilling. Kassen må maks veje 4 kg. Farligt affald- kassen stilles ved vej/fortov (låget skal være på).

Haveaffald afhentes efter bestilling i sommerhalvåret (marts-oktober). Haveaffald skal stilles ved vej/fortov i papirsække eller bundter samlet med snor.

Storskrald afhentes efter bestilling. Slidte tekstiler (der ikke kan genbruges) kan stilles til storskrald.

Formål:

At overholde den kommunale plan for affaldssortering.

 


Borgergruppe/ Borgerforløb/ Anden målgruppe:

Målgruppen er medarbejderne, der kommer i borgers hjem og håndterer husholdningsaffald.

Ansatte i Ringsted kommune, der kommer i borgeres hjem og håndterer husholdningsaffald:

At sortere husholdningsaffald i henhold til Ringsted Kommunes affaldssortering.

Madaffald: madrester uden emballage; mindre ben- og knoglerester; fedt, sovs, mad- og fritureolie; kaffegrums og thefiltre; afskårne blomster.

Restaffald: beskidt mademballage; pizzabakker; bleer og hygiejnebind; cigaretskod; snus; tyggegummi; engangshandsker og –klude; snavset og vådt papir; opfej og støvsugerposer.

Glas: syltetøjsglas; konservesglas; vin- og glasflasker; vitaminglas; glasskår.

Metal: øl- og sodavandsdåser uden pant; konservesdåser; folie- og alubakker; metallåg og kapsler; kaffekapsler uden kaffe; stanniol; bestik; gryder og pander.

Plast: plastflasker og –dunke; plastlåg; plastposer (uden metalfilm); plastfolie- og –film; bobleplast; plastservice; shampoo-, sæbe-, og rengøringsflasker.

Mad- og drikkekartoner: mælke- og yoghurtkartoner; kartoner til juice, saft eller lignende; kartoner til mad fx flåede tomater, bønner eller lignende.

Pap og papir (rent og tørt): aviser og reklamer; ugeblade; kuverter uden rude; kvitteringer; tryksager, magasiner og tegneserier; småt karton fra emballage; paprør fra køkken- og toiletrulle; æggebakker; bølgepap; småt pap (A4 størrelse).

Farligt affald: små batterier; småt elektronik; pærer og lyskilder; spraydåser; kemikalier; maling; olie; plante- og insektgift; kosmetik og parfume; printerpatroner.

Haveaffald: græs; blade; mindre grene (maks 150 cm lange); ukrudt.

Storskrald: slidte tekstiler; stort pap; hårde hvidevarer; stort jern og metal; møbler; tæpper (skåret i maks 1x1 meter).

Dokumenttype: Arbejdsgange
Gældende for: Hjemmeplejen
Faglig målgruppe: Alle
Udarbejdet af: Redaktørgruppe For Kips
Godkendt af: Leder af Hjemmeplejen Camilla Hove Lund
Faglig ansvarlig: Camilla Knappmann
Godkendt: 2024-11-19 00:00:00
Gældende: 2023-11-01 00:00:00
Revisionsansvarlig: Camilla Knappmann
Revision: 2025-11-01 00:00:00
Version: 4
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: AFFALD, BORTSKAFFELSE, AFFALDSSORTERING, SORTERING, ARBEJDSGANG